Brexitforhandlinger stadig langt fra afklaret

brexi-2

Reglerne om fiskeri i britisk farvande er stadig et af de helt store knudepunkter i Brexit-forhandlingerne, og selvom deadline nærmer sig, er der ikke meget, der tyder på, at de to stridende parter rykker nærmere hinanden.

Publisert Sist oppdatert

Forhandlere fra Storbritannien mener ikke, EU er realistiske nok i de aktuelle forhandlinger om især rettighederne til at fiske i britisk farvand efter Brexit. Det skriver Daily Mail. Den britiske regering advarer om, at der er meget kort tid til at nå en aftale, der kan gennemføres, når overgangsordningerne udløbet ved årets udgang.

På den anden side står EUs hovedforhandler, Michael Barnier, der oplyser, at han og hans bagland fortsat er tålmodig, men at en fremtidig konkurrencesituation mellem Storbritannien og EU er nødt til at være retfærdig og rimelig. Forhandlingerne har stået på konstant siden 22. oktober, men de to parter vurderes stadig at være meget langt fra hinanden.

– Det, vi arbejder på, er at søge løsninger, der fuldt ud respekterer britisk suverænitet. Selvom der har været nogle fremskridt de seneste dage, er der meget arbejde at gøre, og tiden er nu meget kort. Så hvis vi skal gøre yderligere fremskridt i de kommende dage, er vi nødt til at se mere realisme og forståelse fra EU, ift. hvad det betyder for Storbritannien at være en uafhængig stat, siger en officielt talsmand for premierminister Boris Johnson, der for øjeblikket er i coronaisolation.

Powered by Labrador CMS