DMIs data om lyn og hav bliver frit tilgængeligt

Foto: Niilo Isotalo, Unsplash

DMIs initiativ, Frie Data, betyder, at en masse omfattende vejrdata bliver frigjort til gavn for blandt andet skibstrafik, offshore og havne.

Publisert Sist oppdatert

I seks faser frem mod 2023 lægger DMI sine omfattende data ud til fri afbenyttelse. i den seneste fase bliver data om havtemperatur, vandstand og lyn tilgængeligt. Det betyder blandt andet, at offshore arbejdere kan få mere præcist lyndata og i mindre omfang vil skulle risikere liv og lemmer, når de udfører deres arbejde. Samtidig vil målinger af vandstand og havtemperatur blive en gevinst for havne og skibstrafik. Projektet hedder Frie Data, skriver Fredericiaavisen.

– Lodsen holder nøje øje med vandstanden i forbindelse med at skibene skal lodses sikkert ind og ud af havnen, idet der kræves en vis margin under skibets køl for på sikker vis at kunne rådgive kaptajnen om anløbet. For at sikre den bedst mulige transportpris skal agenterne for hvert skibe også kende max. dybde/bredde, siger Knud Vang Nielsen, Havnedirektør i Vejle havn.

Han tilføjer at skibskaptajner får glæde af at vide, hvor dybt der er fra køl til bund, og at entreprenører kan bruge statistik over ekstremer og tendenser til at planlægge deres arbejde. Alle DMIs data i Frie Data leveres i realtid og understøttes døgnet rundt, så det er muligt for myndigheder og erhverv at bruge data direkte i deres egne systemer.

Powered by Labrador CMS