Danske Rederier: Nu begynder det vigtige CO2-arbejde

Arkivfoto: Danske Rederier

I sidste uge blev skibsfartens overordnede regulering for CO2-reduktioner vedtaget. Ifølge Danske Rederier begynder nu det vigtige arbejde med at aftale alle underliggende detaljer.

Publisert Sist oppdatert

I sidste uge blev skibsfartens overordnede regulering for CO2-reduktioner vedtaget. Ifølge Danske Rederier begynder nu det vigtige arbejde med at aftale alle underliggende detaljer.

Ved sidste uges møder i FN’s søfartsorganisation, IMO, blev det besluttet, hvordan reguleringen af CO2-reduktioner skal ske. Et af de forslag, der blev vedtaget, var at inddele skibe i fem kategorier fra A-E, efter hvor energieffektive de er. Herudover kommer der en række tekniske krav til skibene, der også skal forbedre CO2-effektiviteten.

Nu udestår de næste detaljer, der skal fastlægges i såkaldte guidelines, som forhandles i foråret frem mod næste møde i IMOs klimakomite (MEPC) i juni 2021.

– Der venter et meget vigtigt teknisk benarbejde samt nogle meget vigtige forhandlinger om, hvordan vi konkret tilrettelægger indsatsen for en mere energieffektiv skibsfart. Vi skal søge indflydelse og forsøge at påvirke næste del af processen, så det kan betale sig at satse på omstillingen fra fossile til CO2-neutrale brændstoffer, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.

– Det er en hård kamp, for mange nationale hensyn og principper skal gå op i en højere enhed, men vi tror på, at IMOs medlemslande i sidste ende vil indrette reguleringen, så den peger fremad og driver omstillingen, fortsætter hun.

Skal kunne betale sig
For Danske Rederier er det et vigtigt punkt, at det kan betale sig for rederierne at investere i de mest klimaeffektive skibe.

– Helt grundlæggende mener vi, at man skal regulere ved at se på den samlede flåde. Det vil give rederierne incitament til at investere i de mest klimaeffektive skibe eksempelvis skibe på nye brændstoffer. Det er de skibe, som rækker ind i fremtiden og frem mod klimaneutralitet i 2050. Desuden bør det i de kommende guidelines være meget klart, hvad konsekvensen bliver, hvis man gentagne gange får skibe placeret i de dårligste kategorier og ikke følger en plan for at forbedre dem, siger Maria Skipper Schwenn.  

De tekniske detaljer (guidelines) skal være klar i april, og det er Japan, Kina og EU-Kommissionen, der er penneførere på de forskellige dele.

Opbakning til forsknings- og udviklingsfond
Under sidste uges møderække udtrykte flere lande støtte til forslaget fra den internationale skibsfartsindustri om en maritim forsknings- og udviklingsfond, som skal finansieres af skibsfarten selv. Fonden på mere end 31 milliarder kroner skal være med til at finansiere udviklingen af nye fossilfrie brændstoffer til fremtidens skibsfart.

– Det var positivt at opleve opbakning til en international maritim fond, der kan få en afgørende rolle i omstillingen til nye brændsler. Vi tror på, at en fortsat drøftelse af et justeret forslag på MEPC i juni kan føre til en egentlig etablering af fonden hurtigst muligt.

Målet er, at CO2-udledningen skal nedbringes på kort sigt, så man i 2030 samlet set er 40 procent mere effektiv end i 2008. I 2050 skal erhvervet samlet set have halveret sin CO2-udledning.

Powered by Labrador CMS