DTU ansætter professor i fiskeredskaber

Ludvig-Ahm-Krag-Powel-Island-Foto-Bjoern-Arne-Krafft

Seniorforsker Ludvig Ahm Krag er blevet udpeget som ny professor på DTU, hvor han skal stå i spidsen for forskningsgruppen i fiskeriteknologi.

Publisert Sist oppdatert

Siden sin ansættelse ved DTU Aqua i 2003 har Ludvig Ahm Krag arbejdet med innovation af fiskeredskaber, og nu kan han skifte titlen som seniorforsker ud med en professor-titel. Det skriver DTU Aqua.

Ved siden af sin rolle som professor er Ludvig Ahm Krag faglig leder af forskningsgruppen i fiskeriteknologi ved DTU Aqua. Gruppen består aktuelt af tre professorer, fire forskere, to postdocs og tre ph.d.-studerende. Organisatorisk hører den til i Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning og har til huse i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. 

Placeringen i Nordjylland gør det lettere at have tæt kontakt med et lokale fiskerierhverv, redskabsproducenter og andre, som gruppens forskning ofte udføres i samarbejde med. Den nye professor har flere gange været med til at fiske krill ved Antarktis, og herhjemme er han løbende med kommercielle fiskekuttere på havet.

– Jeg søger aktivt at komme ud at fiske med forskellige fartøjer i forskellige fiskerier. Hvis ikke man har en helt up-to-date forståelse for det praktiske i de forskellige fiskerier, og hvad udfordringerne er, så skal man ikke bilde sig selv ind, at man kan være en del af løsningen, siger Ludvig Ahm Krag.

Teknologiske øjne under vandet
Ludvig Ahm Krag har blandt andet en fortid som kommerciel fisker, og han vil med sin forskning sikre en bedre økonomisk og biologisk bæredygtighed i fiskeriet ved at udvikle redskaber, teknikker og metoder, som erhvervet kan bruge i praksis. I øjeblikket arbejder han på en ny teknologi, der kan komme trawlere til gode.

– Som de første har vi udviklet et kamerasystem, der kan sættes på trawlet, så fiskeren kan se, hvad han fanger, mens det foregår. I dag er fiskeri en forholdsvis blind proces, hvor fiskeren har meget lille føling med, hvilke arter og størrelser der fanges, og ingen kontrol over det, og det er både et økonomisk og biologisk problem, siger han.

Undervandskameraerne gør det muligt at identificere arterne, fordi billedkvaliteten er så høj. Nu arbejder gruppen med kunstig intelligens og algoritmer, så arterne kan genkendes automatisk. 

– Det nye system skal hjælpe fiskerne med at træffe informerede beslutninger undervejs, så de langt bedre kan bestemme over og målrette fiskeriet, mens processen foregår. På den måde går økonomisk og biologisk bæredygtighed hånd i hånd, for som reglerne er, bliver fiskerne belønnet for at undgå uønsket fangst, siger Ludvig Ahm Krag

Har en finger med i lovgivningen
En større virksomhed har bistået i tilblivelsen af den nye kamerateknologi, og netop et tættere og mere strategisk samarbejde med virksomheder, der kan virkeliggøre forskningsgruppens designkoncepter, er et væsentligt fokusområde for Ludvig Ahm Krag og hans gruppe.

– Vi har et stort fokus på at få implementeret vores forskning og de teknologier, vi udvikler – alt sammen for, at fiskerisektoren kan gøre det bedre, siger han. 

Gruppens forskning har ofte sat aftryk i fiskerilovgivningen. 

– Flere af de fiskeredskaber, vi har udviklet, er blevet implementeret i forvaltningen, og de fleste af de redskaber, som er i den tekniske fiskeriregulering i dag for vores farvande og i Nordsøen, er udviklet hos os eller i samarbejde med os, fortæller Ludvig Ahm Krag. Ved siden af forskningen rådgiver gruppen de danske myndigheder og EU om fiskeriteknologi.  

Powered by Labrador CMS