Fredericia Havn satte rekord i november

Fredericia Havn. Arkivfoto
Fredericia Havn. Arkivfoto

Med 9.669 teu i november har Fredericia Havn slået sin egen rekord i containeromsætning på én måned.

Publisert Sist oppdatert

I sidste uge kunne Aarhus Havn annoncere, at man i 2020 har haft en højere containeromsætning end nogensinde før, og også på havnen i Fredericia bliver der slået rekorder. I november måned målte containermængden på havnen i alt 9.669 teu, og det er det højeste i en måned nogensinde, oplyser ADP i en pressemeddelelse.

Den hidtidige rekord blev sat måneden forinden – i oktober lå tallet på 8.489 teu. ADP forklarer rekorden med, at Fredericia Havn i år har fået to nye feederruter fra CMA CGM og X-Press Feeders. Rutenettet mellem de store europæiske havne som Bremerhaven, Antwerpen og Hamburg er blevet styrket med i alt seks faste, ugentlige feederanløb.

Samtidig ligger Fredericia Havn centralt i et opland af industrivirksomheder samt en af Danmarks største erhvervsklynger for transport og logistik. Forventningerne til årets samlede containermængder på havnen er nu nået med udgangen af november måned.

Powered by Labrador CMS