Fiskeri- og Søfartsmuseet skal have ny direktør

Udklip-9

Den nuværende direktør i Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, stopper i begyndelsen af det nye år.

Publisert Sist oppdatert

David Dupont-Mouritzen har været leder af Fiskeri- og Søfartsmuseet i fem år, men nu er det slut. Ved udgangen af januar 2021 stopper han sit virke på museet i Esbjerg for at tiltræde i en anden foreløbig ukendt stilling, hvor han efter eget udsagn får mulighed for at sætte fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Det skriver Jydske Vestkysten.

– Det er med beklagelse, at jeg har modtaget David Dupont-Mouritzens opsigelse. David har udført et meget stort stykke arbejde med at udvikle museet og har bragt Fiskeri- og Søfartsmuseet ind i den næste vigtige fase, så det nu er på vej til at blive Danmarks museum for havet, siger bestyrelsesformand for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Jakob Lose.

I sine fem år i spidsen for museet har David Dupont-Mouritzen haft et stort fokus på klimamålene for kloden, FN’s Verdensmål og bæredygtighed, men han har også stået bag en udbygning og forvandling af museet til op imod 300 millioner kroner under navnet “Havets Giganter” – senere med tilføjelsen “Danmarks Museum for Havet”.

Powered by Labrador CMS