A.P. Møller Holding køber Faerch Group for milliardbeløb

Foto: Faerch Group

14 milliarder kroner koster det A.P. Møller Holding at købe fødevareemballagevirksomheden Faerch Group af kapitalfonden Advent International.

Publisert Sist oppdatert

Hovedaktionær i Mærsk-koncernen, A.P. Møller Holding, investerer 14 milliarder kroner i fødevareemballagevirksomheden Faerch Group. Det skriver Finans. Siden 2017 har Faerch Group været ejet af Advent International, der i sin tid betalte 7 milliarder kroner til kapitalfonden EQT for selskabet, og på få år er Faerch Group altså blevet cirka det dobbelte værd.

– Faerch er anerkendt som en leder inden for genanvendelige mademballageløsninger. Faerch har et godt hold, et stærkt produkt og en helt særlig operationel kapacitet. A.P. Møller Holding vil støtte en acceleration af Faerchs ledende positioner og øge investeringerne for at imødekomme det høje kundebehov, siger Jan Nielsen, der er Chief Investment Officer i A.P. Møller Holding.

Faerch Group blev ifølge TV Midtvest grundlagt i 1969 i Holesbro og beskæftiger 1.400 medarbejdere fordelt på 12 produktionslæg i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Spanien, Tjekkiet og Holland. En nyligt annonceret erhvervelse af Sirap fødevareemballage-virksomhed i Italien, Polen og Spanien betyder, at tæt på 1.000 ekstra medarbejdere i fem produktionsanlæg slutter sig til virksomheden.

Powered by Labrador CMS