V-byrådsmedlem tager toppost hos Mercy Ships Danmark

Foto: Mercy Ships.

Randi Mondorf, der er medlem af byrådet i Rudersdal Kommune for Venstre er blevet udpeget som bestyrelsesformand for Mercy Ships Danmark.

Publisert Sist oppdatert

Nødhjælpsorganisationen Mercy Ships’ danske afdeling, der siden 1978 har leveret gratis sundhedsydelser i Vestafrika fra civile hospitalsskibe, skal have ny bestyrelsesformand, og det bliver erfarne Randi Mondorf (V), der fremover kommer til at sidde for bordenden, skriver Globalnyt.

Randi Mondorf er byrådsmedlem og formand for Erhvervsudvalget i i Rudersdal Kommune og har tidligere indtaget formandsposten for teknik- og miljøudvalget, børne- og skoleudvalget i kommunen. Nu kommer hun til at udstikke kursen for en organisation, der siden 1978 har brugt civile hospitalsskibe til at levere gratis sundhedsydelser, kapacitetsopbygning og bæredygtig udvikling til befolkninger i udviklingslande.

– Jeg er overbevist om, at fordi vi i Mercy Ships har en stærk sag, som kan engagere endnu flere, så er det muligt at supplere vores nuværende sponsorsamarbejder med nye. Det er vores opgave at sørge for, at endnu flere kommer til at kende Mercy Ships Danmarks arbejde – både dem der vil støtte os med donationer, men også dem der har lyst til at donere deres tid, som frivillige om bord på et af vores hospitalsskibe, siger hun.

Powered by Labrador CMS