Danske fiskere får bedre arbejdsforhold

Udklip-1-1

Minimumsnormeringer og ensrettede internationale konkurrencevilkår træder i kraft i det nye år. Se, om de nye regler betyder, at dit skib skal certificeres.

Publisert Sist oppdatert

En ny konvention træder i kraft 3. februar 2021, som betyder, at der kommer minimumsstandarder for arbejdsforholdene i fiskerisektoren, samtidig med at konkurrencevilkårene internationalt bliver ensartet. Det oplyser Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

– Danske fiskere er i forvejen godt med, når det gælder arbejdsvilkår. Men det er fortsat noget, vi skal have fokus på og blive endnu bedre til. Derfor arbejder vi også internationalt på dette, så man, uanset hvad passet og lokalitets-radaren siger, har de bedst mulige arbejdsvilkår, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

De dansker regler lever ifølge Søfartsstyrelsen i vid udstrækning allerede op til kravene. Dog medfører konventionen enkelte justeringer, herunder at en række fiskeskibe skal certificeres i henhold til konventionen. Udkast til bekendtgørelser til gennemførelse af konventionen vil nu blive sendt i høring med henblik på, at de kan træde i kraft den 3. februar 2021, når konventionen skal gennemføres i dansk ret.

Ser her, om dit skib skal certificeres
Dit skib skal certificeres, hvis:
– det er på havet i mere end tre dage og har en længde på over 24 m, eller
– det er på havet i mere end tre dage og sejler længere end 200 sømil fra den danske kystlinje. Dette gælder også, selvom dit skib er mindre end 24 m.

Hvis dit skib i dag er omfattet af ovenstående kriterier, men en certificering i henhold til ILO 188 ikke ønskes, vil skibets fartstilladelse blive påført en begrænsning.Syn og certificering i henhold til ILO 188 vil indgå i skibets periodiske syn efter 3. februar 2021.

Idet tilsyn med konventionens områder allerede indgår bredt i Søfartsstyrelsens periodiske syn af fiskeskibe, vil det første certifikat blive udstedt på baggrund af det senest afholdte syn. Certifikatet vil være gyldigt indtil førstkommende fornyelsessyn, og herefter vil det følge skibets eksisterende synstermin. For at få udstedt certifikatet skal man henvende sig til Søfartsstyrelsen, ved at sende en mail til cfs@dma.dk med skibets navn og kendingsbogstaver samt oplysning om, at skibet skal have et certifikat vedr. fiskeres arbejdsforhold.

Powered by Labrador CMS