EUDP smider millioner efter grønne maritime projekter

Arkivfoto.
Arkivfoto.

I alt 50 millioner kroner bliver fordelt mellem ni projekter, der hver især skal udforske muligheden for at sænke søfartens klimaftryk.

Publisert Sist oppdatert

 – Den internationale maritime organisation IMO ønsker at halvere skibsfartens udledninger af drivhusgasser i 2050 – set i forhold til niveauet i 2008. Det mål når vi kun med nye innovative teknologier som dem, vi netop har støttet, og bestyrelsen ser nu frem til at følge projekternes vej til et grønnere marked for maritime produkter og services.

Sådan siger formand for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprograms (EUDP) bestyrelse, Anne Grete Holmsgaard, om de 50,4 millioner kroner, som netop er blevet givet til ni forskellige projekter, der alle skal forsøge at finde metoder, hvorpå søfartens klimatryk kan blive sænket.

De mange millioner kommer fra EUDPs generelle pulje, som to gange om året bliver udmøntet, og så fra en særpulje til grøn omstilling med særligt fokus på maritime test- og demonstrationsprojekter, som regeringen og et politisk flertal tidligere på året etablerede for igen at sætte gang i eksporten og den grønne omstilling af den maritime sektor efter Covid-19.

Se alle de projekter, EUDP har valgt at støtte, her.

 

Powered by Labrador CMS