Kvæstede engelske fiskere blev reddet i sikkerhed af dansk skib

Arkivfoto: Esvagt.

Tre fiskere måtte flyves væk med helikopter, mens yderligere fire måtte have behandling efter flere eksplosioner på en fiskebåd ud for den engelske østkyst.

Publisert Sist oppdatert

Danske Esvagt har for tiden SOV-skibet Esvagt Njord liggende ud for den engelske østkyst, hvor skibets besætning hjælper Equinor med driften af en vindmøllepark tæt ved Dudgeon Offshore Wind Farm, og i sidste uge kunne syv fiskere prise sig lykkelige over det danske skibs tilstedeværelse i området. Flere eksplosioner efterlod alle syv besætningsmedlemmer på båden hårdt såret, og ifølge skipper Brian Kristiansen lød der skrig af smerte fra båden.

– Samtlige syv fiskere var alvorligt tilskadekomne. Der var desværre flere brud, flænger og sår – der var ikke én af dem, som ikke skulle bindes ind eller hjælpes, så det var rigtig godt at kunne opgradere vores beredskab med støtten fra de øvrige ombord. Der var brug for alle. Tre var så hårdt medtaget, at de efterfølgende måtte evakueres med helikopter, siger han ifølge JydskeVestkysten.

Fiskerne havde slået alarm over radioen, og heldigvis var flere besætningsmedlemmer på Esvagt Njord til rådighed til at tage affære og yde den fornødne førstehjælp.

Siden 1981 har ESVAGT reddet 148 mennesker fra en livstruende situation på havet.

Powered by Labrador CMS