Regeringen vil lave endnu en undersøgelse af Scandinavian Star

Erhvervsminister Simon Kollerup (S). Foto: Regeringen.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S).

For tredje gang på 10 år skal det undersøges, om myndighederne kunne have forhindret branden på Scandinavian Star i 1990, der kostede 159 mennesker livet.

Publisert Sist oppdatert

30 år efter danmarkshistoriens største skibsfartsulykke vil regeringen undersøge, om søfartsmyndighederne handlede korrekt, da færgen Scandinavian Star brændte, og 159 mennesker blev dræbt. Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse. Konkret vil regeringen forsøge at afdække, om skibet skulle have været synet af de danske myndigheder efter de dagældende regler, inden det sejlede fra Frederikshavn i april 1990.

Spørgsmålet har været undersøgt tidligere, men det er ikke blevet endeligt opklaret. Derfor har Erhvervsministeriet igangsat en juridisk undersøgelse af regler af praksis for syn af udenlandske passagerskibe i 1990. Resultatet af undersøgelsen vil blive forelagt Folketinget. Erhvervsministeriet vil alt efter resultatet arbejde videre med sagen.

Det har to gange tidligere i henholdsvis 2010 og 2016 været undersøgt om styrelsen skulle have synet skibet. Spørgsmålet indgik også i Granskningsudvalgets rapport fra 1991. Denne gang er der tale om en ekstern juridisk undersøgelse, som gennemføres af juraprofessor og centerleder for jura på Københavns Universitet, Vibe Garf Ulfbeck.

Undersøgelsen ventes at tage cirka seks måneder at færdiggøre.

Powered by Labrador CMS