Vietnam er en maritim nøglespiller i Det Sydkinesiske Hav

Ha Long Bay, Vietnam. Arkivfoto: Ammie Ngo / Unsplash
Ha Long Bay, Vietnam.

Vietnams lange kystlinje har stor strategisk betydning for afgørende internationale søruter

Publisert Sist oppdatert

Ifølge Vietnam Plus kan den aktuelle vigtighed af Vietnams 3.260 km lange kystlinje for international skibsfart ikke undervurderes.

På indenrigs-siden har flere af landets primære økonomiske sektorer som skibsbyggeri, turisme, olie, gas, fiskeri og transport, alle forbindelse til havet. Det anslås, at Vietnams kystbyer- og provinser tilsammen genererer 60 procent af landets BNP.

Globalt set er det Sydkinesiske Hav et vigtigt bindeled for mange internationale søruter særligt for Kina, Filippinerne, Indonesien, Malaysia og Singapore.

I årenes løb har geopolitiske forskelle lempet vigtigheden af Det Sydkinesiske Hav. Dette skyldes især de mange territoriale stridigheder mellem landene i området.

Vietnam har søgt at løse konflikterne via adskillige aftaler med de respektive lande. Et eksempel er aftalen med Thailand om sø-territorier fra 1997. En lignende aftale om et fiskesamarbejde blev lavet mellem Vietnam og Kina i 2000, og de to lande underskrev i 2002 en såkaldt ‘Declaration on the Conduct of Parties’ (eller DOC) i det Sydkinesiske Hav, som skal sikre maritim fred og stabilitet i regionen.

Vietnam har derudover været drivkraften bag en COC-aftale (‘Code of Conduct’) mellem Kina og ASEAN (Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer) i det Sydkinesiske Hav.

Powered by Labrador CMS