DFDS dropper Corona-kompensation

Foto: Danske Rederier

Et flottere bundlinje for 2020 end frygtet har fået DFDS til at trække sin ansøgning om kompensation for Corona-krisen tilbage.

Publisert Sist oppdatert

DFDS står til miste en milliard kroner af sit overskud for 2020 sammenlignet med året forinden, men bundlinjen tegner sig alligevel bedre, end rederiet frygtede tidligere på året. Derfor trækker rederiet sin ansøgning om kompensation fra det offentlige for Coronakrisen tilbage. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

At det ikke er gået helt så galt som frygtet, skyldes især britisk lageropbygning forud for Brexit, der blev mere omfattende end forventet. DFDS’ foreløbige, ureviderede EBITDA for 2020 er øget til 2,73 milliarder kroner, meddeler rederiet.

– Den positive indtjeningseffekt af lageropbygningen blev delvist opvejet af en tilbageførsel i fjerde kvartal af 2020 af en statslig kompensation vedrørende faste omkostninger rapporteret i andet kvartal 2020 på 50 millioner kroner. Ansøgningen om kompensationen trækkes tilbage i lyset af forbedringen i DFDS’ indtjening, skriver rederiet.

Powered by Labrador CMS