Register for havmiljø bliver digitalt

Havvand-nedefra-neutralt-stock-768x576-1

Danmarks Miljøportal har opgraderet det nationale system PULS, så det bliver lettere at indmelde effekten af havbrug på det marine miljø

Publisert Sist oppdatert

Punkt UdLedningsSystem (PULS) er blevet opgraderet af Danmarks Miljøportal, så det nu er muligt for danske havbrug at indberette oplysninger om digitalt om foder, produktion og hjælpestoffer ét sted. Førhen skulle man gøre det analogt. Det skriver Fiskeritidende.

– Vi går fra årlige indberetninger på et havbrugsskema, som havbrugsejeren udfylder, og som derefter overføres til Excelark. Efterfølgende samles de indberettede data til forskellige rapporteringer, herunder NOVANA-rapporter, samt når der eksempelvis bliver anmodet om aktindsigt, siger Miljøtekniker i Miljøstyrelsens Fagdatacenter for Punktkilder, Lisbeth Nielsen.

Hun tilføjer, at man dermed får et bedre datagrundlag i ét samlet system, hvor det er nemmere at indberette, rette og udtrække data. Det betyder, at rapportering af data bliver nemmere, og at der bliver bedre grundlag for kvalitetssikring for alle brugere.

Powered by Labrador CMS