Mission Possible: Virksomheder går sammen om klimavenlig fragt

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Navnkundige folk som Jeff Bezos og Bill Gates er sammen med blandt andet Ørsted og over 400 andre virksomheder gået ind i projektet Mission Possible, der skal udvikle mere klimavenlig fragt.

Publisert Sist oppdatert

Et nyt partnerskab bestående af mere end 400 virksomheder over hele verden skal sikre mere klimavenlig fragt på tværs af alle transportbrancher – herunder shipping. Med på holdet er danske Ørsted, ligesom Amazons og Microsofts respektive grundlæggere, Jeff Bezos og Bill Gates. Det skriver Shippingwatch.

Det ambitiøse projekt har fået navnet Mission Possible, og allerede i løbet af 2021 skal det kunne vise “gennembrud inden for nuludledning” i shipping-, luftfart- og stålindustrien. I de følgende tre år vil også lastbilstrafikken, kemikalie-, cement- og aluminiumindustrien blive en del af arbejdet, der skal skabe konkrete aftaler, der sikrer lavere udledning. Tilsammen står de syv sektorer for 30 procent af den globale CO2-udledning.

Arbejdet bygger videre på initiativer, der er lanceret under FN’s Climate Action Summit tilbage i 2019. Shippingindustrien er repræsenteret gennem Getting To Zero-koalitionen, der består af 157 virksomheder, der arbejder på at kunne sejle på CO2-neutrale skibe senest i 2030.

Powered by Labrador CMS