Danske havne vil spille nøglerolle i grøn omstilling

Foto: Danske Havne.

Det er både sundt for økonomien og for miljøet, hvis politikerne investerer i havnenes infrastruktur. Det mener brancheorganisationen Danske Havne, der har præsenteret sine ideer for regeringen og Folketinget.

Publisert Sist oppdatert

Ifølge direktør for Danske Havne, Tine Kirk Pedersen, kommer de danske havne til at spille en nøglerolle i processen med at indfri regeringens ambitioner om, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Havnene har infrastrukturen og udgangspunktet til at bidrage og afventer blot, at det offentlige er villige til at investere. Derfor fremlagde brancheorganisationen i mandags for regeringen og Folketinget sit forslag til en infrastrukturplan. Det skriver Danske Havne i en pressemeddelelse.

Store havvindmøller kaster foruden grøn energi arbejdspladser af sig. WindDenmark anslog i sommeren 2020, at en produceret gigawatt giver 4.900 arbejdspladser i direkte involverede virksomheder og næsten det dobbelte oveni i virksomheder tilknyttet på forskellig vis. Der er anslået er 90.000 jobs i Danmark afledt af vindindustrien.

Det kaster anslået cirka 30 milliarder kroner af sig i skatter og afgifter som indtægter til den danske stat, skriver brancheorganisationen i meddelelsen, der fremhæver Havnene i Odense, Esbjerg og Aalborg som front-runnere når det gælder at udnytte og udvikle styrke-positionerne på off-shore vind.

Bl.a. Dansk Energi pegede i maj i fjor i en analyse sammen med Energinet på, at omdannelsen af strømmen fra netop havvindmøllerne til klimavenligt brændstof til skibe, fly, lastbiler og industri i form af f.eks. brint eller brintbaseret diesel kan blive det nye, ”grønne danske eventyr”.

Et lavpraktisk, men ikke uvæsentligt problem, der skal løses i fremtiden, er, at møllernes vinger efterhånden er blevet så store, at de ikke længere kan transporteres på veje. Roden af vingerne – den del, der boltes fast på navet – er mere end 4,3 meter i diameter, hvilket er standard-brohøjden i Danmark og store dele af Europa.

Powered by Labrador CMS