Danske havne vil spille nøglerolle i grøn omstilling

Ifølge direktør for Danske Havne, Tine Kirk Pedersen, kommer de danske havne til at spille en nøglerolle i processen med at indfri regeringens ambitioner om, at Danmark skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Havnene har infrastrukturen og udgangspunktet til at bidrage og afventer blot, at det offentlige er villige til at investere. Derfor fremlagde brancheorganisationen i mandags for regeringen og Folketinget sit forslag til en infrastrukturplan. Det skriver Danske Havne i en pressemeddelelse.

Store havvindmøller kaster foruden grøn energi arbejdspladser af sig. WindDenmark anslog i sommeren 2020, at en produceret gigawatt giver 4.900 arbejdspladser i direkte involverede virksomheder og næsten det dobbelte oveni i virksomheder tilknyttet på forskellig vis. Der er anslået er 90.000 jobs i Danmark afledt af vindindustrien.

Det kaster anslået cirka 30 milliarder kroner af sig i skatter og afgifter som indtægter til den danske stat, skriver brancheorganisationen i meddelelsen, der fremhæver Havnene i Odense, Esbjerg og Aalborg som front-runnere når det gælder at udnytte og udvikle styrke-positionerne på off-shore vind.

Bl.a. Dansk Energi pegede i maj i fjor i en analyse sammen med Energinet på, at omdannelsen af strømmen fra netop havvindmøllerne til klimavenligt brændstof til skibe, fly, lastbiler og industri i form af f.eks. brint eller brintbaseret diesel kan blive det nye, ”grønne danske eventyr”.

Et lavpraktisk, men ikke uvæsentligt problem, der skal løses i fremtiden, er, at møllernes vinger efterhånden er blevet så store, at de ikke længere kan transporteres på veje. Roden af vingerne – den del, der boltes fast på navet – er mere end 4,3 meter i diameter, hvilket er standard-brohøjden i Danmark og store dele af Europa.