Underviser/Instruktør til Marstal Navigationsskole

0

– Vil du være med til at uddanne de mest eftertragtede, innovative og kompetente ledere til Det Blå Danmark?

– Har du lyst til at arbejde med videbegærlige mennesker i et studiemiljø med åbenhed og nærvær med plads til alle?

– Brænder du for udviklingen af maritim bæredygtighed og maritime specialkompetencer?

Om skolen

Marstal Navigationsskole er en maritim skole under Uddannelses-og Forskningsministeriet.

Skolens formål er at gennemføre uddannelse inde for godkendte maritime uddannelser i overensstemmelse med gældende lovgivning og regelsæt.

Der udbydes endvidere uddannelse og kursusaktivitet, der er underlagt til enhver tid gældende regler fra Søfartsstyrelsen.

Desuden udbyder skolen konsulent- og udviklingsvirksomhed inden for maritime og beslægtede områder.

Herudover tilbyder vi HF-søfart i samarbejde med HF & VUC Fyn. HF-søfart er en ungdomsuddannelse, der kombinerer den grundlæggende søfartsskole med en fuld HF-uddannelse.

Skolens virke er til en hver tid i overensstemmelse med Uddannelses- og forskningsministeriet samt Søfartsstyrelsens regelsætning for området.

Om dig

Du har en maritim uddannelsesbaggrund, skibsfører, skibsofficer eller dualofficer og gerne sejladserfaring fra arktiske områder og gerne fra tankskibe.
Du besidder naturligvis en bred viden og faglighed inden for de overordnede nautiske, operationelle og sikkerhedsmæssige felter.

Personligt er du selvstændig, en dygtig formidler, gerne med teknisk snilde, har gå-på-mod, godt humør og tager ansvar for det gode fællesskab.

Om jobbet

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med fuld fokus på udvikling og dygtiggørelse i Det Blå Danmark.
Hovedfokus er at skabe og formidle nyeste viden og sikre uddannelser med eftertragtede globale kompetencer for fremtidige innovative ledere til vands og til lands.

Marstal Navigationsskole har en Full Mission Simulator, og du kan forvente at komme til at varetage både simulatortræning, samt undervisning i de nautiske fag på alle uddannelsesniveauer.

Marstal Navigationsskole har fokus på efteruddannelse og udvikling af personale, og videndeling sættes i højsædet.

Løn i henhold til organisationsaftale mellem Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.

Opstart snarest efter aftale.

Sådan ansøger du

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med opdateret CV, som sendes til marnav@marnav.dk med ”ansøgning” angivet i emnefeltet.
Ansøgningsfrist er 21. februar 2021.
For yderligere oplysninger kontakt rektor Helle Bak Poulsen, e-mail: hbp@marnav.dk, telefon 23421075.

Om Ærø Se Ærø Kommunes hjemmeside om bosætning på Ærø.

(Visited 105 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her