Hvert 10. skib i Aarhus var grønne i 2020

Foto: Aarhus Havn.

Som den første havn i Danmark besluttede Aarhus Havn sidste år at give rabat til grønne skibe. Nu viser en opgørelse, at lige knap 10 procent af de skibe, der anløb havnen i 2020, opnåede rabatten.

Publisert Sist oppdatert

Der findes masser af initiativer i den maritime verden, der forsøger at gøre op med en komfortabel status quo og i stedet skabe en grønnere fremtid. Eksempelvis er Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping et helt kapitel for sig, og flere danske havne kæmpe med forskellige projekter for at blive Danmarks grønneste havn.

I Aarhus besluttede man sidste år at give incitament, til at rederierne tænker mere klima- og miljøvenligt. Skibe med lavere udledning af CO2, NOx-partikler og svovl får rabat, når de anløber havnen, og en opgørelse for 2020 viser, at cirka 10 procent af de skibe, der anløb havnen i løbet af året, opnåede rabatten. Det oplyser Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Skibene får en rabat på 4,5 procent af skibsafgiften, hvis de opnår mindst 30 point i ESI (Environmental Ship Index), hvor pointene tildeles i forhold til deres udledninger af CO2, SOx, NOx og deres mulighed for at modtage landstrøm. Udfordringen for rederierne er, at deres skibe har lang levetid. Derfor vil den type incitamenter kun få begrænset effekt i begyndelsen, mens den i højere grad vil slå igennem, når rederierne udskifter et eller flere skibe i deres flåde, vurderer havnen.

Powered by Labrador CMS