Lars Vang Christensen ny boss i APM Terminals Callao

Foto: APM Terminals.

Tidligere formand for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, skal være havnedirektør i APM Terminals Callao i Peru.

Publisert Sist oppdatert

Lars Vang Christensen bytter en post som administrerende direktør for Suez Canal Container Terminal ud med en tilsvarende post hos APM Terminals Callao i Peru. Det oplyser APM Terminals, der glæder sig over Lars Vang Christensens brede erfaring efter mere end 25 år i branchen.

Lars Vang Christensen været i logistikbranchen i mere end 25 år, og han startede sin karriere i A.P. Møller – Mærsk. Han har tidligere både været kaptajn, manager, havnedirektør og general manager, ligesom han har været administrerende direktør i herning shipping og Epic Gas. I 2009 og to år frem var han formand for Danmarks Rederiforening.

– Lars har stor viden om APM Terminals’ klienters behov, som vil hjælpe med at forberede APM Terminals Callao til kommende udfordringer ved at drage fordel af det solide fundament, som hans forgængere har bygget, skriver APM Terminals Callao i en kort pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS