Danske Maritime: Der er brug for nye skibe i Arktis

Jenny Braat. Foto: Danske Maritime
Jenny Braat.

Det er fornuftigt, at der fra politisk side afsættes midler til at styrke det danske forsvar og overvågningen i Arktis og Nordatlanten, men flådekapaciteten i området er utilstrækkelig, mener Danske Maritimes direktør.

Publisert Sist oppdatert

Direktør for Danske Maritime, Jenny N. Braat er glad for, at der de kommende år investeres milliarder i Forsvarets tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten, men hun undrer sig samtidig over, at der ikke er blevet sat penge af til nye skibe. Frem mod 2023 er der blandt andet sat penge af til luftvarsling på Færøerne, droneovervågning, kystradar og satellitovervågning, men flådekapaciteten i området er utilstrækkelig, mener hun ifølge Søfart.

– Når jeg læser om øget brug af droner, tænker jeg som det første ‘hvad hjælper det, at de konstaterer noget mistænkeligt eller endnu værre en ulykke i området, hvis der ikke er skibes i miles omkreds til at komme til undsætning?’, siger Jenny N. Braat.

Hun forventer, at Folketinget ser på, hvordan kapaciteten af danske forsvarsskibe i området kan øges og forbedres, og hun mener, at der er brug for at se kritisk og visionært på, hvad der skal afløse skibene i Thetis-klassen, da de, selvom de er i stand til at sejle i området, er forældede.

Powered by Labrador CMS