Video: Efterforskeren af havneeksplosionen i Beirut udskiftet

Image: Youtube.
Image: Youtube.

Lederen for efterforskningen af den store eksplosion, der sidste år ramte den libanesiske hovedstad Beirut, er blevet udskiftet efter beskyldninger om partiskhed. Det skriver MaritimeExecutive. 

Publisert Sist oppdatert

Dommeren Fadi Sawan, der hidtil har ledet efterforskningen er kommet i stormvejr, efter han har anklaget 36 embedsmænd for tilknytning til eksplosionen – herunder finansministeren Ali Hassan Khali, den tidligere minister for offentligt arbejde, Ghazi Zeaiter, samt den nuværende vicepremierminister Hassn Diab.

Khalil og Zeaiter klagede efterfølgende til retten over, at Sawan forfulgte de politiske personer for at tilfredsstille offentlige krav, og den dømmende myndighed besluttede altså i sidste uge, at efterforskningslederen ikke kunne anses for at være neutral, fordi han nægtede at anerkende Khalil og Zeaiters krav om juridisk immunitet – og fordi hans eget hus blev beskadiget under sprængningen.

Eksplosionen, der er en af ​​de største ikke-nukleare eksplosioner i historien, var forårsaget af en forladt last af ammoniumnitrat, som blev forkert opbevaret ved siden af ​​et parti fyrværkeri. Sprængningen, der rystede hele den libanesiske hovedstad, ødelagde størstedelen af Beiruts havn og ødelagde ejendomme flere kilometer inde i landet.

204 mennesker mistede livet mens 7.500 mennesker blev såret.

Powered by Labrador CMS