Russisk maskinchef overlever 14 timer overbord i Stillehavet

Arkivfoto.
Arkivfoto.

En russisk maskinchef faldt i sidste uge overbord 740 kilometer fra nærmeste kyst og blev på mirakuløs vis reddet efter at have klamret sig til en bøje i 14 timer.

Publisert Sist oppdatert

En efterladt bøje viste sig at være menneskeliv værd, da en 52-årig russisk maskinchef natten til tirsdag den 16. februar lokal tid faldt overbord 740 kilometer fra den nærmeste kyst i Stillehavet. Russeren faldt i vandet fra skibet Silver Supporter og opdagede en sort genstand, der tilfældigvis viste sig at være en fiskerbøje. Den klamrede han sig til i 14 timer, inden det lykkedes Silver Supporter at finde ham og fiske ham op ad vandet. Det skriver The Guardian.

Der gik seks timer, før besætningen på Silver Supporter opdagede, at deres maskinchef var faldet overbord, men det lykkedes skibet at lokalisere fiskeren ved hjælp af en log, han havde udfyldt kort inden ulykken, samt vind- og strømanalyse fra en fransk, meteorologisk tjeneste.

Efter 14 timers eftersøgning hørte et besætningsmedlem et svagt råb om hjælp og så en arm stikke op ad vandet, og den udmattede, men ellers uskadte maskinchef blev reddet op på skibet. Bøjen, der agerede redningsplanke, blev efterladt i vandet, fordi han håber, den måske en dag vil kunne redde et andet menneskes liv.

Powered by Labrador CMS