Bortvist salgschef politianmeldt i havnestrid

Foto: Hanstholm Havn

Hanstholm Havn har politianmeldt den bortviste salgschef på havnen, der efter blot 27 dages ansættelse opsagde sin stilling for i stedet at blive ansat hos konkurrenten i Hirtshals Havn. Det sker efter en juridisk undersøgelse støtter op om thyboernes frygt for, at salgschefen har taget forretningshemmeligheder med sig over i sit nyt job.

Publisert Sist oppdatert

“Mandag 4. januar 2021 havde den nye salgschef på Hanstholm Havn sin første arbejdsdag. 27 dage efter, søndag 31. januar, opsiger selvsamme salgschef sin stilling for i stedet at blive ansat hos konkurrenten Hirtshals Havn. Den nu bortviste salgschef er i den korte ansættelsesperiode blevet inddraget i alle strategiske processer og overvejelser, idet Hanstholm Havn er godt i gang med at implementere en ny vækststrategi for de kommende år,” siger direktør hos Hanstholm Havn, Nils Skeby, i en pressemeddelelse.

Ifølge ham dokumenterer den juridiske undersøgelse, at der er sendt fortrolige papirer til en privat Gmail-adresse, hvilket altså nu har kastet en politianmeldelse af sif, samtidig med at Hanstholm Havn har varslet påbud mod både den tiltalte og Hirtshals Havn.

– Vi har i samråd med vores advokat, arbejdsretsekspert Søren Ole Nielsen fra DAHL, undersøgt sagen. Hanstholm Havn har blandt andet foretaget en gennemgang af den bortviste medarbejders firmacomputer og kan konstatere, at der er videresendt fortrolige dokumenter til en privat Gmail-adresse. Dokumenterne omfatter blandt andet havnens udvikling, økonomi og strategi samt en række interne og fortrolige notater. Vi frygter derfor, at den bortviste medarbejder har foretaget en metodisk tilegnelse og kopiering af havnens forretningshemmeligheder med henblik på at kunne anvende dem i sin nye stilling hos en konkurrerende virksomhed. Dette er ifølge vores advokat en klar overtrædelse af Lov om forretningshemmeligheder § 4 og dermed strafbart, forklarer Hanstholm Havns direktør, Nils Skeby.

Powered by Labrador CMS