Storfisker truer med at sælge alt

gitte-henning-ny

”Hetz mod fiskere gør det umuligt at drive forretning og have visioner for dansk fiskeri.” Så klar er kritikken fra storfisker Henning Kjeldsen, der er tiltalt for at være hovedmand i en sag, hvor han angiveligt har skaffet sig kontrol over fiskekvoter for millioner.

Publisert Sist oppdatert

Onsdag begyndte retssagen, der har været hele fire år undervejs, men allerede nu sprænger Kjeldsen en bombe og erklærer sig klart til at trække sig ud af dansk fiskeri og sælge alle sine fiskekvoter til udlandet. Det fortæller han til TVMidtVest.

Det hele handler
om en fiskeriaftale som Folketinget vedtog i år 2017. Før det kunne storfiskere
som Henning Kjeldsen låne penge til unge fiskere til at købe andele i en af
hans både. Herefter havde den unge fisker formelt ejerskab og ret til at købe
sine egne kvoter.

Men den
forretningsmetode er ikke længere lovlig, da det anses for uformel indflydelse,
og derfor tæller det med i Henning Kjeldsens eget kvoteregnskab. Det har gjort
fiskeren fra Thyborøn med bopæl i Skagen så arrig, at han altså nu truer med
helt at forlade den danske industri.

Henning Kjeldsen
har allerede taget det første skridt mod et farvel med sit salg af Danmarks
største trawler Gitte Henning til et selskab fra Færøerne.

Anklageren ved
retten i Holstebro kræver både bødestraf og konfiskering af 231 millioner
kroner i sagen, der forventes at strække sig til maj eller juni.

Powered by Labrador CMS