Eimskip indgår havneaftale med dansk havn

0
Centralhavnen i Aalborg. Arkivfoto: Port of Aalborg

Det islandske rederi Eimskip har indgået en havneaftale med Port of Aalborg, der vil koble Aalborg på Eimskips sejladssystem. Aftalen giver både importører og eksportører mulighed for at fragte hele, dry-containerlæs såvel som reefercontainere via Aalborg havn. Aftalen er gyldig, så længe VSA’en (Vessel Sharing Agreement) mellem Royal Arctic Line og Eimskip anløber Aalborg. Det skriver Aalborg Havn i en pressemeddelelse.

Den nye service tilbydes som følge af en såkaldt VSA (Vessel Sharing Agreement) med Royal Arctic Line, der blev påbegyndt i sidste kvartal 2020, og baner vejen for endnu stærkere forbindelser til Nordatlanten med ugentlige forbindelser for virksomheder i nordlige og vestlige dele af Danmark.

– Vi har haft et tæt samarbejde med Eimskip gennem lang tid, og vi er meget tilfredse med, at vi nu tager næste skridt og intensiverer samarbejdet til fordel for vores fælles kunder. At Aalborg nu bliver en del af rederiets containernetværk er en klar styrkelse af vores samlede containerydelser i Aalborg. Det giver nye muligheder for de nord- og vestjyske virksomheder, der nu får en opkobling tættere på dem selv. Det optimerer deres transport betydeligt i forhold til økonomien, og aftalen med Eimskip vil således også spare miljøet og vejene for lastbilstransporter, hvilket kommer alle til gode, forklarer Rasmus Munk Kolind, der er commerciel manager for container og jernbane hos Port of Aalborg.

Den nye rute er en såkaldt FCL-forbindelse (Full Container Load), hvor Eimskip tilbyder transport af hele containere for kunderne. Ifølge Rasmus Munk Kolind vil den nye mulighed særligt være relevant for den nordjyske fødevareindustri, hvor mange virksomheder har stærke handelsforbindelser med måde Island og Færøerne, mens kunder med dry-containere også vil opleve fordele ved aftalen.

Ud over Eimskip opererer Royal Arctic Line og Unifeeder også med forbindelser til og fra Aalborg.

(Visited 109 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her