Ærøfærge tilbage i drift efter dok

Arkivfoto: Ærøfærgerne

Den uheldsramte færge M/F Skjoldnæs skal i dag efter planen atter i drift på ruten mellem Søby på Ærø og Faaborg på Fyn. Det skriver Fyns Amts Avis.

Publisert

Færgen påsejlede i midten af januar havnen i Faaborg, hvilket resulterede i en skade af agterporten samt rammen, og Skjoldnæs har derfor siden været til reparation på Søby Værft. Det var et ophold, der i første omgang blot skulle vare i fem dage, men da skaderne på færgen viste sig værre end først antaget, så måtte opholdet i dokken forlænges.

Men nu skulle Skjoldnæs altså være klar til at genoptage arbejdet fra torsdag morgen, og det er lige i tide til, at en anden af Ærøs færger, M/F Marstal, er planlagt til at skulle i dok fra den 9. til den 23. marts. En yderligere venten på Skjoldnæs vil nemlig betyde flere aflysninger af færgeafgange til den lille ø.

Powered by Labrador CMS