Sådan sikrede Odense fremgang trods corona

CEO Carsten Aa. Foto: Lindø Port of Odense
CEO Carsten Aa.

Lindø Port of Odense A/S formåede i 2020 at trods coronanedlukningen og kom ud af året med en øget omsætning på 7 procent, ligesom den ordinære drift steg med 39 procent til 28 millioner kroner, og grunden til successen sender havnedirektøren videre til sine ansatte.

Publisert

Lindø port of Odense har nemlig i gennemsnitsnit haft 67 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i 2020, der alle som én har trukket et stort og effektivt læs, lyder det fra chefen.

”Resultatet skyldes i stort omfang, at vores personale bliver dygtigere og dygtigere til at drive forretning. Det gælder kranførerne, det gælder elever, det gælder ingeniører, administration, vedligehold, indkøb – ja alle mand. Jeg er meget imponeret af medarbejderne og deres evne til ikke bare at fastholde, men at øge effektiviteten midt i et coronaår,” siger Carsten Aa, CEO på Lindø Port of Odense til Fyens Stiftstidende.

Han kalder desuden 2020 for et investeringår og et mellemår i lighed med året forinden. Det store trækdyr i Lindøs forretning er fortsat udlejning, og havnen har i de forgangne år brugt mange millioner på at trimme forretningen til kunder i den tunge havvindmølleindustri.

Danmarks største havn målt på areal kommer ud af 2020 med et overskud på 19,9 millioner kroner og et resultat af ordinær drift på 28,1 millioner. Samtidig styrkede havnen sin position som en stærk global havneaktør i den grønne omstilling med sidste etape af havneudvidelsen med 1.000 meter ny kaj, et heavy-load område samt et nyt havnebassin med 11 meters vanddybde

Powered by Labrador CMS