Bågøfærgen gentager sommersucces

0
Assens-Baagøfærgen. Arkivfoto: Assens Kommune

Det var en stor succes, da Bågøfærgen sidste år tilbød eftermiddagssejladsen med fokus på fortællinger og oplevelser – Faktisk så stor, at man nu gentager tilbuddet i sommeren 2021.

Der er planlagt fire sejlture, hvor færgen afviger fra sin normale rute og passagererne derfor kan opleve Assens og den omkringliggende natur fra søsiden i et arrangement, der skal give oplevelser for hele familien.

– Sidste år spurgte mange til sejladserne og til aktiviteter på vandet. Det tager vi afsæt i. Det bliver en sejlads, hvor man sejler mod Turø, og hvor der bliver fortalt undervejs, siger bureauleder Louise Skøtt Christensen fra Visit Assens til Fyens Stiftstidende.

Hun fortæller videre, at også Fjordbåden Helene har planlagt en række aftensejladser i løbet af foråret og sommeren med både spisning og musik inkluderet i turen.

Sejlturene med Bågøfærgen er foreløbig planlagt til 3., 17. og 31. juli samt 7. august 2021.

(Visited 133 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her