110 millioner bevilget til nyt kystforskningsfartøj

Her er en illustration af, hvordan kystforskningsfartøjet kan se ud. Foto: LMG Marine
Her er en illustration af, hvordan kystforskningsfartøjet kan se ud.

Den norske regering har bevilget 110 millioner norske kroner – godt 81 millioner danske kroner – til en investering i et nyt kystgående forskningsfartøj, og efter endt udbud skal det bygges i Holland. Det skriver Havforskningsinstituttet i en pressemeddelelse.

Publisert

Skibet har nu været i offentligt udbud, selvom Havforskningsinstituttet havde forhåbninger om, at kunne tilbyde arbejdet til et norsk værft, så blev det i sidste ende et hollandsk ét af slagsen, der løb med jobbet.

Der var i alt fire bud på projektet, men kun to af buddene – begge udenlandske – holdt sig inden for de økonomiske rammer, og derfor endte jobbet altså i Holland.

Det nye fartøj, der skal have hjemhavn i den nordnorske by Tromsø, skal benyttes af både Havforskningsinstituttet og Nord Universitetet i Bodø til lange sejladser i meget barske vejrområder i det nordlige Norge.

Powered by Labrador CMS