Seks anholdt for hvidvask af over 200 millioner kroner

Politi på rude
En 54-årig mand er desværre fundet død efter at have været savnet i en uge, fortæller politiet

SØIK har onsdag ransaget 13 forskellige adresser på Sjælland, i Jylland og i Tyskland i en sag om formodet hvidvask af over 200 millioner kroner. Seks personer er anholdt og forventes fremstillet i grundlovsforhør torsdag. Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Publisert

Seks personer blev onsdag formiddag blevet anholdt i en større aktion, hvor der blev slået til på 13 forskellige adresser på Sjælland, i Jylland og i Tyskland.

Anholdelserne er foretaget af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og er sket som led i en omfattende sag om hvidvask. Sagen er blevet efterforsket i samarbejde mellem SØIK og Særlig Efterforskning Øst, der deltog i onsdagens aktion assisteret af politistyrker fra Sydøstjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest.

De seks anholdte er mistænkt for at have lavet et set-up med udstedelse af fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til flere hundrede danske virksomheder med det formål, at virksomhederne kunne anvende fakturaerne til at få hvidvasket penge. Det formodes, at der gennem set-uppet er hvidvasket mere end 200 millioner kroner, som er ført videre til konti i mere end 35 forskellige lande.

Der er ved aktionen sket ransagning hos både virksomheder og enkeltpersoner. De seks mænd, der alle er danske statsborgere, blev anholdt i Billund, Kolding, København, Greve, Jyllinge og Tyskland. Samlet er der beslaglagt omkring 450.000 kroner i kontanter samt en række værdifulde ure og smykker samt omkring en million kroner på en af de mistænktes konto.

De anholdte er sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed og forventes alle at blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag ved Retten i Kolding med krav om varetægtsfængsling.

Powered by Labrador CMS