Krav om milliarderstatning rammer Ever Given

Ever Given efter befrielsen fra sandet i kanalen. Foto: Suez Canal Authority
Ever Given efter befrielsen fra sandet i kanalen.

Containerskibet Ever Given, der i knap en uge blokerede for al trafik i Suez-kanalen, bliver lige nu tilbageholdt af de egyptiske kanalmyndigheder. De kræver op mod 1 milliard dollar i erstatning for blandt andet tabte indtægter. Det skriver mediet CNBC.

Publisert

Direktøren i den statsejede Suez-kanalmyndighed Osama Rabie oplyser, at erstatningsbeløbet, der kan løbe op i milliardklassen, er baseret på prisen på udstyr og maskineri samt timelønnen til de mere end 800 personer, der arbejdede på at få frigjort Ever Given.

Derudover er der rettet et specifikt erstatningskrav på 14-15 millioner dollars mod rederiet Evergreen for tabt fortjeneste i de dage, Suez-kanalen var lukket, og indtil kanalmyndighederne har fået deres kompensation har de altså valgt at tilbageholde Ever Given.

Ifølge mediet har Osama Rabie dog en forventning om, at man kan nå i mål med en aftale om kompensation i løbet af de kommende dage.

Blokeringen af Suez-kanalen medførte en større international krise, der ifølge CNBC forhindrede handel til en værdi på op mod ni millarder dollars om dagen. Det svarer til 56.925.000.000 kroner for hver dag, skibstrafikken var sat ud af kraft.

Powered by Labrador CMS