Danske Everfuel på vej mod ny stor kontrakt

Direktør Jacob Krogsgaard. Foto: Everfuel
Direktør Jacob Krogsgaard.

Brint-leverandøren Everfuel har indgået en samarbejdsaftale om leverancer af brint til et endnu ikke navngivet norsk-tysk shippingselskab til en ny zero-emission løsning for skibe. Det skriver Everfuel i en pressemedelelse.

Publisert

Det danske selskab med base i Herning skal være ansvarlig for at levere brint, samt at planlægge, installere og styre driften af en optimeret, skalerbar brændstofløsning.

Samarbejdsaftalen skal ifølge Everfuel munde ud i en egentlig kontrakt for længerevarende leverancer af brint til den endnu unavngivne partner, der har et mål om at blive blandt Europas førende emissions-frie shippingselskab.

”I dag er skibe primært drevet af dieselmotorer, der er stærkt forurenende. Et enkelt stort containerskib kan udlede lige så meget svovl til luften, som 50 millioner biler på et år. At skifte til nul-udledende løsninger, vil gøre en stor forskel. Vi ser frem til dette samarbejde om banebrydende grøn skibsfart drevet af brint fra Everfuel,” siger administrerende direktør for Everfuel, Jacob Krogsgaard.

Everfuel skal efter planen starte leverancerne til det første skib i starten af 2023, hvor det er forventningen, at første skib vil forbruge omkring 1 ton brint dagligt.

Powered by Labrador CMS