Ny aftale begrænser kystnært fiskeri med bomtrawlere

Bomtrawler - ikke blandt de implicerede i narkosmugling. Arkivfoto: DFPO
Bomtrawler - ikke blandt de implicerede i narkosmugling.

Det skal være slut med konflikterne med hollandske bomtrawlere i Skagerrak. Det fremgår af en ny aftale, som Danmarks Fiskeriforening PO har indgået med sine to hollandske søsterorganisationer.

Publisert Sist oppdatert

Det vækker glæde hos Danmarks Fiskeriforening PO, der længe har arbejdet for at få begrænset større bomtrawleres aktiviteter kystnært i Skagerrak, da bomtrawlere gentagne gange har været årsag til konflikt med det kystnære fiskeri i Danmark og samtidig skadet fiskeriets image.

”I Danmarks
Fiskeriforening arbejder vi hårdt for at sikre et bedre havmiljø. Derfor har vi
i samarbejde med DN foreslået 10% urørt hav. Og med den her aftale tager vi
endnu et skridt i retning mod et bedre havmiljø. Vi er nået til enighed med
vores hollandske kollegaer om at begrænse fiskeri med bomtrawl langs kysten i
Skagerrak, og det bør blive en gevinst for havmiljøet og være til gavn for
dansk og hollandsk fiskeri,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening,
Svend-Erik Andersen.

Aftalen er
højaktuel, da Folketinget i denne uge skal behandle et beslutningsforslag, der
har til formål at pålægge regeringen at arbejde for, at EU forbyder demersalt
fiskeri med bomtrawl i Nordsøen og Skagerrak. Et forbud skal nemlig komme fra
EU, da det er gennem EU’s fælles fiskeripolitik, at det er fastlagt hvilke
fiskeredskaber, der må fiskes med i alle EU-farvande, herunder Nordsøen og
Skagerrak. Det er en del af forklaringen på, at fiskerierhvervet nu tager sagen
i egen hånd.

”I dansk fiskeri
sætter vi en ære i at tage ansvar. Det gælder for fiskeriet såvel som for
havmiljøet. Det har vi altid gjort, og det vil vi fortsætte med. Derfor har vi
valgt at tage sagen i egen hånd, og gennem dialog med vores hollandske
kollegaer, har vi indgået en frivillig aftale, som jeg er rigtig tilfreds med,”
udtaler Svend-Erik Andersen.

Den frivillige
aftale mellem fiskeriorganisationerne indebærer, at alt fiskeri med bomtrawl
inden for 12 sømil fra den danske kyst i Skagerrak ophører. Derudover har
parterne også aftalt, at de såkaldte kædemåtter ikke længere må bruges i
Skagerrak i alle fiskerier. Brug af kædemåtter er meget belastende for
havmiljøet og gør, at man kan komme til at fiske, hvor fx et almindeligt
bomtrawl ikke kan fiske.

Powered by Labrador CMS