Stor opbakning til vindmølle på jysk havn

Billede af 7 MW vindmølle i Nissum Bredning – samme type opføres på Sydhavnen i Thyborøn. Foto: Thyborøn Sydhavns Møllelaug
Billede af 7 MW vindmølle i Nissum Bredning – samme type opføres på Sydhavnen i Thyborøn.

Interessen for den nye store Siemens-mølle, der skal bygges på Sydhavnen i Thyborøn, er massiv. Allerede flere en 1400  mennesker har meldt sig som investorere. Det skriver TVMidtVest.

Publisert

Arbejdet med en 200 meter høj syv megawatt Siemens-mølle, der skal stå på Sydhavnen i Thyborøn, starter efter planen om knap en måned, men selvom prisen er på den høje side af 62 millioner kroner, så er interessen for møllen allerede nu stor.

”Vi havde selvfølgelig nok troet, at den ville være stor, men der har været enorm stor interesse, siger Jens Jørgen Birch, der er bestyrelsesmedlem i Thyborøn Sydhavns Møllelaug til mediet. Ifølge ham har flere en 1400 mennesker allerede skrevet sig op og tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe med betaling til den store vindmølle.

Klager og prostester har ellers flere steder i landet været en fast del af opsætningen af vindmøller, men efter de lokale beboere i Thyborøn er blevet tilbudt mulighed for at købe en andel, har der ikke været probemer overhovedet – heller ikke i 2018, hvor fire af samme type vindmøller blev opsat.

”Der er ingen kritik. Vi har ikke fået en eneste klage. Heller ikke denne gang. Lokalt medejerskab giver et godt grundlag for at etablere nogle møller,” siger Jens Jørgen Birch.

Powered by Labrador CMS