Havnedirektør bekymret for dansk fiskeri

B1-Lingbank-768x576-1

Værdien af fisk landet i danske havne er faldet med cirka 9 procent i 2020, og med yderligere pres fra coronapandemien og Brexit er der mørke skyer over fiskeriet i 2021. Det siger havnedirektør for Hvide Sande, Steen Davidsen, i en pressemeddelelse.

Publisert Sist oppdatert

Værdien af fisk landet i danske havne er faldet med cirka 9 procent i 2020, og det er blandt andet lukkede restauranter i Danmark og Europa, der presser prisen på konsumfisk. I de danske fiskerihavne er der sidste år landet fisk for cirka 3,5 milliarder kroner. Det er et fald på rundt regnet 9 procent i forhold til året før.

Dén udvikling får Steen Davidsen, havnedirektør i Hvide Sande, til at se frem mod 2021 med lidt bekymring.

”De senere år har vi desværre oplevet, at fiskepladserne rykker længere mod nordvest, og at Hvide Sande fiskerne derfor også lander en del af fisken i nordjyske havne. Når vi dertil lægger Brexit-skyggen og Corona-usikkerheden giver det panderynker for fiskerierhvervet, som på alle måder har stor betydning for Hvide Sande Havn,” siger han.

I Hanstholm Havn oplever havnedirektør Nils Skeby også, at de lave priser på konsumfisk har haft betydning for værdien af de fisk, der landet. Omvendt er der fanget flere industrifisk, så den samlede værdi af fisk er i Hanstholm stort set status quo.

”Hanstholm Havn ser dog spændt frem mod 2021, hvor vi håber, prisen på konsumfisk igen stiger, mens jeg ikke endnu ved, hvilken betydning Brexit får på landingen af fisk. Vi har ikke det fulde overblik.” 

Powered by Labrador CMS