Danske Rederier indstiller maritime helte til FN-pris

Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier. Foto: Danske Rederier
Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier.

To besætninger hos de danske rederier Esvagt og Maersk Tankers er blevet indstillet til en FN-pris for at have udvist ekstraordinært mod til søs. Rederierne indstilles på opfordring af Danske Rederier af henholdsvis Søfartsstyrelsen og International Chamber of Shipping (ICS). Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Publisert

Besætninger hos de danske rederier Esvagt og Maersk Tankers er blevet indstillet til FN-prisen ’THE 2021 IMO AWARD FOR EXCEPTIONAL BRAVERY AT SEA’ for i to situationer at have udvist ekstraordinært mod til søs.

De to hændelser, der skete til søs i 2020, er baggrunden for, at Søfartsstyrelsen og International Chamber of Shipping (ICS) på opfordring af Danske Rederier har indstillet besætningerne om bord på ‘Esvagt Cantana’ og ’Maersk Etienne’ til prisen ’THE 2021 IMO AWARD FOR EXCEPTIONAL BRAVERY AT SEA’.

Her kan du læse historierne, der nu har ført til indstillingerne til FN-prisen

Esvagt: Gav hjertemassage i 104 minutter

Maersk Tankers: Hjalp 27 nødstedte mennesker i 38 dage

”De seje besætninger på ‘Esvagt Cantana’ og ’Maersk Etienne” fortjener et kæmpe skulderklap for deres heroiske indsatser. De handlede, hvor andre måske ville have tøvet. Det er essensen af godt sømandskab og jeg håber, at indstillingen til denne pris vil ses som den anerkendelse, den er ment som. Lige meget om de vinder prisen eller ej, er jeg meget stolt af deres indsats,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

Rederierne Esvagt og Maersk Tankers indstilles på opfordring af Danske Rederier af henholdsvis Søfartsstyrelsen og International Chamber of Shipping (ICS)

Powered by Labrador CMS