Britiske krigsskibe blander sig i russisk-ukrainsk konflikt

London. Arkivfoto: Stefan Holmager Larsen
London.

Britiske krigsskibe vil i maj sætte kurs mod Sortehavet. Det sker for at udvise solidaritet med Ukraine og Storbritanniens NATO-allierede. Det skriver den engelske avis Sunday Times.

Publisert

Situationen mellem Ukraine og Rusland har længe været højspændt, og efter russerne i de seneste måneder har sendte tusindvis af soldater til grænsen mellem de to lande er konflikten nu mere intens end tidligere.

Ifølge Ukraine er der netop nu opmarcheret over 40.000 russiske soldater ved landets østlige grænse – det er samme antal, som i forvejen forventes at være tilstede på halvøen Krim, som Rusland annekterede i 2014 fra netop Ukraine.

Derfor vil Storbritannien nu indsætte en destroyer bevæbnet med missiler, der kan skyde kampfly ned, samt en fregat, der kan bekæmpe undervandsbåde, vil blive omdirigeret fra Middelhavet til Sortehavet via Bosporusstrædet ved Istanbul. Det skriver Sunday Times med henvisning til højtstående kilder i den britiske flåde.

De to fartøjer vil få støtte af F-35-kampfly og Merlin-helikoptere, der er udrustet til at jage undervandsbåde, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Flyene befinder sig på hangarskibet HMS Queen Elizabeth i Middelhavet.

Både briterne og G7-landene, der består af blandt andet Frankrig, Italien, Tyskland og USA, har gentagne gange opfordret Rusland til at trække sin tropper tilbage for at mindske spændingerne.

Powered by Labrador CMS