Mislykket prøvesejlads: Skib til 279 millioner returnerer til værft

Foto: British Antarctic Survey.

Prøvesejladsen af Storbritanniens nye polarforskningsskib, Sir David Attenborough, mislykkedes, og det nye fartøj er vendt tilbage til Cammell Laird-værftet, hvor den blev bygget. Det bekræfter skibets operatør, British Antarctic Survey.

Publisert Sist oppdatert

Alt gik ikke som planlagt, da Storbritanniens nye polarforskningsskib, Sir David Attenborough, skulle prøvesejles. Det 15.600 GT store skib til 279 millioner dollar har nemlig ikke kunne leve op til alle kravene, og fartøjet er nu returneret til Cammell Laird-værftet i Merseyside, hvor den blev bygget.

Undersøgelser fra den britiske enhed Marine Accident Investigation Branch afslørede allerede i marts, at to besætningsmedlemmer blev såret under en redningsbådsøvelse på skibet. Her blev sømændene fanget inde i en redningsbåd, da den rullede om på siden i Loch Buie.

Skibets operatør, British Antarctic Survey, bekræfter, at skibet nu er tilbage på Merseyside efter at have gennemgået en række test siden begyndelsen af ​​februar.

”Formålet med testene er at identificere og løse tekniske problemer. Det er en kompleks opbygning med tusindvis af komponenter,” siger en talsmand for British Antarctic Survey.

Powered by Labrador CMS