Muligt gennembrud i ubådseftersøgning – Oliespild fundet

Illustration: Wikipedia.
Illustration: Wikipedia.

Et oliespild er fundet i havet nær det sted, hvor en ubåd fra det indonesiske militær onsdag forsvandt. 53 personer var ombord på fartøjet, da kontakten blev afbrudt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Publisert Sist oppdatert

En indonesisk redningspatrulje, der hjælper til med eftersøgningen af ubåden KRI Nanggala-402, der forsvandt med 53 mennesker om bord, fandt onsdag et oliespild i nærheden af, hvor skibet dykkede. Oliespildet blev set fra et fly, og to flådeskibe med ekkolodkapacitet er blevet indsat til at hjælpe med søgningen, siger det indonesiske forsvarsministerium.

Ubåden, der er 44 år gammel og bygget i Tyskland, gennemførte en torpedoøvelse i farvandet nord for øen Bali, da det pludselig mistede kontakten.

”Det er muligt, at der under dykningen er sket et blackout, så kontrollen er gået tabt og nødprocedurer ikke kan udføres, og skibet så er faldet til en dybde på 600-700 meter,” lyder det fra den indonesiske flåde i en erklæring.

Ubåden blev bygget til at opretholde tryk i en maksimal dybde på omkring 250 meter.

Ifølge militæret er det endnu for tidligt at fastslå, om ubåden er sunket, eller om det blot er et nedbrud i kommunikationsudstyret, der er skyld i forsvindingen.

Powered by Labrador CMS