Rederi bestiller 22 nye containerskibe

Arkivfoto: CMA CGM.

Det franske rederi CMA CGM har haft spenderbukserne på og bestilt hele 22 nye skibe i Kina. Det oplyser CMA CGM.

Publisert

Verdens tredje største flåde af containerskibe hos det franske rederi CMA CGM er på vej til at blive endnu større. De har nemlig bestilt hele 22 nye fartøjer til en samlet pris på godt 2,3 milliarder dollar – eller 14 milliarder danske kroner.

Det er China State Shipbuilding Corporation (CSSC), der skal stå for byggeriet af de nye containerskibe, der størrelsesmæssigt ligger på mellem 15,000 teu for de største og 5,500 teu for de mindste.

Ordren omfatter i alt 12 neo-panamax containerskibe med dual-drive, og 10 panamax skibe udstyret med scrubber og bliver fordelt ud på tre kinesiske værfter; seks på Jiangnan Shipyard, seks på Hudong-Zhonghua Shipbuilding og ti hos Qingdao Beihai Shipbuilding Heavy Industry.

Powered by Labrador CMS