Jysk havn køber stort areal til udvikling

Området nord for Kilen overtages af Aabenraa Kommune. Foto: Aabenraa Kommune
Området nord for Kilen overtages af Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune og Aabenraa Havn har indgået en strategisk handel. Arealerne Nord for Kilen købes af Aabenraa Kommune til byudvikling, mens Aabenraa Havn køber arealet ved den tidligere kraftværksblok 3 på Ensted Havn – EV3 – til havneudvikling. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Publisert

Strategisk byudvikling og fortsat udvikling af fremtidens havn. Det er nøgleordene i den handel, der i sidste uge blev underskrevet af Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, og bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Aabenraa Kommune køber området Nord for Kilen af Aabenraa Havn med henblik på byudvikling, mens Aabenraa Havn køber den tidligere kraftværksblok 3 på Ensted Havn – EV3 – med henblik på fortsat at udvikle fremtidens havn.

”Det er en stor dag for både Aabenraa Kommune og Aabenraa Havn. Handlerne er et udtryk for et tæt samarbejde om fortsat at udvikle både by og havn mange år ud i fremtiden. På vegne af et enigt byråd er jeg meget stolt over, at vi i dag kan præsentere en så ambitiøs handel. Det er lykkedes i andre kommuner at lave den gode kobling, når det kommer til havneudvikling. I Middelfart er der et godt samspil mellem byudvikling og kultur, mens man i Fredericia har udvidet aktiviteterne med transport- og logistikcenter ved motorvejen. Det ser vi som gode eksempler på fremtidens byer og havne, siger borgmester Thomas Andresen.

Handlen er ligeledes et stort skridt i ambitionerne om et nyt museumsbyggeri med fokus på sønderjysk kunst- og søfartshistorie på området Nord for Kilen, ligesom Aabenraa Havns overtagelse af EV3 på Ensted Havn giver mulighed for at fortsætte den strategiske havneudvikling.

”Overtagelsen virkeliggør ambitionerne i den Ejerstrategi for Havnen, som Byrådet godkendte i 2019. Når Aabenraa Havn også overtager området fra EV3 på cirka 100.000 m2, vil havnen eje hovedparten af det gamle kraftværksområde, og dermed samlet have tilført cirka 350.000 m2, som kan bruges til at videreudvikle fremtidens havnedrift. I Aabenraa Havn har vi en stærk og konkurrencedygtig erhvervshavn, som vi kan være stolte af. Med overtagelsen positionerer Aabenraa Havn sig endnu stærkere som en del af fremtidens Aabenraa Kommune med digitalisering, teknologi og bæredygtighed i højsædet. Vi har derfor slået til, da muligheden bød sig for denne handel,” siger bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Aabenraa Kommunes borgmester glæder sig over, at Aabenraa Havn nu får endnu bedre forudsætninger for at fortsætte den strategiske udvikling med blandt andet bæredygtig udvikling og Power-to-X

Powered by Labrador CMS