Passagerer blev væk fra rederi i bededagsferien

0
Arkivfoto: Bornholmslinjen.

Færgerederiet Bornholmslinjen oplevede endnu engang et lavt antal passagerer i bededagsferien i forhold til et normalt år uden corona. Det viser nye tal offentliggjort af rederiet til TV2 Bornholm.

Rå den dansk-svenske rute mellem Rønne og Ystad blev der i 2019 noteret 32.498 passagerer i de fire bededage fra torsdag til og med søndag. I 2020 var tallet  19.489, mens der år blot var en anelse flere passagerer – nemlig 21.683. Det oplyser Bornholmslinjen.

Tallene viser, at siden coronapandemien lagde en dæmper på danskernes rejseaktivitet i 2020 og 2021, så har der været et fald i antallet af rejsende i forhold til 2019 til og fra Bornholm i bededagsferien.

Til gengæld kunne rederiet notere en mindre stigning i antallet af rejsende på den direkte rute fra Køge til Rønne. Her var der i  2019 ”blot” 1281 passagerer, mens tallet i 2020 lå på 1084. I år har rederiet dog noteret, at 1686 passagerer tog indenrigsruten, hvilket måske kan skyldes øgede testkrav ved gennemrejser og krydsning af de svenske grænser.

Busselskabet Kombardo Expressen havde i året før coronaens indtog 1052 passagerer, mens tallet i 2020 lå på 838 og 1147 i år.

Alle tal lagt sammen, så mangler Bornholmslinjen dog 30 procent af passagererne i forhold til 2019, hvor landet var coronafrit.

(Visited 69 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her