Uheld på dansk havn: 30 meter havnekaj skredet i vandet

Arkivfoto: Kalundborg Havn

Et stykke havnekaj på omkring 30 meter i Kalundborg er kollapset og styrtet i vandet. Det drejer sig om Pier E på Equinor Raffinaderiets havneområde på Kalundborg Havn.

Publisert

Et stykke havnekaj på omkring 30 meter i Kalundborg er kollapset og styrtet i vandet. Det drejer sig om Pier E på Equinor Raffinaderiets havneområde på Kalundborg Havn, der torsdag eftermiddag begyndte at skride. I løbet af natten til fredag styrrede det dog helt i vandet, så en del af kajspunsen nu er væk. Det skriver TV2 Øst.

Skredet er ifølge driftsdirektør Jørgen Krogager sket i forbindelse med et planlagt reparationsarbejde, der skulle udbedre en udposning på et stykke af den østlige del af kajen.

”Umiddelbart får det den konsekvens, at vi ikke kan bruge den pågældende pier. Hvor længe, vi ikke kan det, er jeg ikke i stand til at sige. Men vi kan bruge en anden pier som alternativ, og det truer ikke på nogen måde raffinaderiets drift,” siger Jørgen Krogager til TV-stationen.

Equinor Raffinaderiet råder i alt over fire pier på raffinaderiets havn. Pier E er over 300 meter lang, og der anløber årligt omkring 90 skibe med råolie til raffinaderiet.

Powered by Labrador CMS