Se Storbritanniens største krydstogtskib få sit navn

Foto: P&O Cruises

Storbritanniens største krydstogtskib er blevet navngivet ved en stor ceremoni i Southampton.

Publisert Sist oppdatert

Krydstogtrederiet P&O Cruises nye skib, der nu er Storbritanniens største, blev søndag navngivet og budt velkommen med en vandhilsen til havnen i Southampton. Skibet er blevet døbt Iona.

”I dag er en vigtig dag for P&O Cruises, det indvarsler starten på en ny start for den indenlandske krydstogtsindustri,” lød det ved ceremonien fra P&O Cruises præsident Paul Ludlow med henvisning til, at det mandag atter var muligt for krydstogtbranchen i Storbritannien at sejle med passagerer på indenrigtrejser.

Her blev rejseforbuddet nemlig ophævet, men skibe har dog kun tilladelse til at transportere op til 1.000 passagerer eller 50 procent af deres kapacitet, indtil alle grænser for social afstand er fjernet.

Iona er blevet bygget til at kunne rumme hele 5.000 passagerer, har 17 passagerdæk og er 345 meter lang. Der udover menes fartøjet at være Storbritanniens mest miljøvenlige krydstogtskib.

Også Iona kan se frem til en sommer med indenrigssejlads.

Powered by Labrador CMS