Qatar presser konkurrenter i eksport af naturgas

Foto: CC

Qatar, der er verdens største eksportør af flydende naturgas, har øget produktionen drastisk i et forsøg på at presse konkurrenterne ud af markedet.

Publisert

Det mellemøstlige land Qatar har reduceret priserne på flydende naturgas og fremrykket et stort projekt til 29 milliarder dollar, der skal udvinde mere gas, for at øge sin LNG-eksport med 50 procent.

Tiltaget sker i et forsøg på at presse sine konkurrenter ud af markedet, hvor særligt USA har taget en stor bid af markedet, og her håber Qatar nu, at de med deres seneste pres kan forhindre opførelsen af ​​konkurrerende gasanlæg i andre lande.

”Qatars udvidelsesplan er så enorm, at det er et spørgsmål, om der overhovedet er et behov for andre leveringsmuligheder,” siger Julien Hoarau, der er leder af EnergyScan – analyseenheden for det franske forsyningsselskab Engie SA.

“Landet er stadig nummer et (på listen over største eksportører red.), men USA har aldrig været så tæt på, så Qatar havde brug for at gøre noget, hvis landet ville beholde sin førende position.”

Det er det nuværende fokus på overgangen til vedvarende energi, der har bekymret Qatar, selvom LNG udråbes som et overgangsbrændstof fra olie og kul til sol og vind. Landets store fordel er, at det har verdens laveste produktionsomkostninger takket være en overflod af gas, der er nemt at udvinde.

Powered by Labrador CMS