Video: Ro-ro-skib synker efter kollision med kemikalietanker

Foto: Prince Kaiun

Tre personer fra det japanske ro-ro-skib Byakko er meldt savnet efter fartøjet kolliderede med et sydkoreansk kemikalietankskib og efterfølgende sank.

Publisert

Tre personer fra det japanske ro-ro-skib Byakko er meldt savnet efter fartøjet kolliderede med det sydkoreansk kemikalietankskib, Ulsan Pioneer, og efterfølgende sank i Kurushima-strædet i Japan. Det rapporterer den lokale TV-station NHK.

I alt 15 besætningsmedlemmer befandt sig på det blot et år gamle ro-ro-skib under kollisionen. Efterfølgende begyndte skibet at tage vand ind, og efter tre timer var skibet opslugt af havet.

Den japanske kystvagt havde i første omgang held med at redde 12 af de 15 besætningsmedlemmer, men skibets kaptajn og to ingeniører er fortsat meldt savnet. Eftersøgningen af de tre fortsætter fredag med helikoptere, fiskefartøjer og skibe fra den japanske kystvagt.

Ingen af de 13 besætningsmedlemmer på det sydkoreanske skib kom noget til, ligesom der ikke er rapporteret om oliespild efter den voldsomme kollision.

Se billeder fra ulykken her

Powered by Labrador CMS