Danske Havne inviterer til årsmøde

Fra venstre: Direktør i Danske Havne, Tine Kirk. Bestyrelsesformand for Danske Havne og direktør i Lindø Port of Odense, Carsten Aa og vicedirektør i Danske Havne, Susanne Isaksen. Foto: Danske Havne
Fra venstre: Direktør i Danske Havne, Tine Kirk. Bestyrelsesformand for Danske Havne og direktør i Lindø Port of Odense, Carsten Aa og vicedirektør i Danske Havne, Susanne Isaksen.

Trods alvorlige tilbageslag på fiskeri og krydstogtsturisme, holder Danmarks havne årsmøde med vinden i ryggen og højt humør. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Publisert

Med en række oplæg, en politisk paneldebat og offentliggørelsen af både en grøn bæredygtighedsrapport og en havnestrategi, der har fokus på de danske havne som energiknudepunkter og leverandører af den nødvendige havneinfrastruktur, holder brancheorganisationen Danske Havne Årsmøde fredag den 11. juni. 

Til trods for mange lyspunkter og nyheder, er der er tale om et Corona-reduceret Årsmøde, hvor de blå havne har fokus på den grønne omstilling. 

Mødet holdes fysisk i Fællessalen på Christiansborg med et stærkt begrænset deltagerantal og virtuelt. 

”Danske Havne er operative på en lang række områder, så vi kunne brede os over flere dage og en masse emner. Men bl.a. fordi vi offentliggør vores første grønne bæredygtighedsrapport på årsmødet og en strategi for grøn energi på vore havne, har vi valgt at fokusere på emner, der knytter sig hertil, især den nye mulige job- og vækstgenerator Power-to-X og landstrøm i de danske havne. Begge klimavenlige og nødvendige tiltage i den grønne omstilling”, siger Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne, som har vinden i ryggen, bogstaveligt talt, mener hun. 

”Vi var først i verden med at etablere en havvindmøllepark, faktisk i år for 30 år siden, og vi har fortsat den grønne førertrøje, når det kommer til viden om og udnyttelsen af vinden fra vandet. På havnen i Lindø ligger verdens eneste testcenter for vindmølle-naceller, på havnen i Aalborg ligger verdens største testecenter for test af havvindmøllevinger og Esbjerg Havn er omdrejningspunkt for etablering af langt de fleste havvindmøller i EU. Så vi har en del at prale af. Men vi skal fortsætte med at være i førertrøjen, og det er om dét, vores årsmøde kredser om,” siger Tine Kirk. 

Powered by Labrador CMS