Bygning af ny kontroversiel søvej påbegyndes

Illustration: Kanal Istanbul Project
Illustration: Kanal Istanbul Project

Trods adskillige protester, så fortsætter den tyrkiske præsident sit projekt med at skabe Kanal Istanbul. Første spadestik skal tages i denne måned. 

Publisert

Opførelsen af den længe ventede Kanal Istanbul skal påbegyndes i slutningen af denne måned. Det slår Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan fast.

Anlægsprojektet skal efter planen forbinde Sortehavet og Marmarahavet og skære 45 kilometer igennem den vestlige udkant af landets største by Istanbul. Ifølge udmeldingerne vil den kunne agere søvej for op mod 160 skibe om dagen.

Planerne om nybyggeriet har ellers adskillige kritikere – særligt i området hvor der skal bygges – hvor Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, har sagt, at projektet vil “udslette” vandressourcerne for byens 16 millioner indbyggere og forårsage utallige skader på provinsens økosystemer. 

Powered by Labrador CMS