Grønland takker nej til 1,5 milliarder kroner

USA har ligesom Rusland og Kina et stor interesse i Arktis. Arkivfoto: Ken Rahbek / Forsvaret
USA har ligesom Rusland og Kina et stor interesse i Arktis.

Den nye grønlandske regering er ikke interesseret i en stort anlagt arktisk kapacitetspakke til 1,5 milliarder kroner.

Publisert

Det danske Folketing har godkendt en arktisk kapacitetspakke til hele 1,5 milliarder kroner til at styrke det danske forsvars kapaciteter i Arktis og Nordatlanten. Men nu takker landets nye regering nej til pakken.

Men spørger man Grønlands nye Naalakkersuisoq for erhverv, handel, udenrigs- og klimaområdet, altså Grønlands udenrigsminister, vil han slet ikke kendes ved kapacitetspakken.

“Det er muligt, man har hørt den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament. Men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, siger Pele Broberg, der er Grønlands udenrigsminister til TV2.

Den danske forsvarsminister Trine Bramsen mener ellers, at der er et stigende behov for overvågning og tilstedeværelse i området, der er yderst ombejlet af både amerikanere, russere og kinesere. Det sagde ministeren i februar, da pakken blev præsenteret.

Det er dog ikke en mening, der deles af Pele Broberg, der derimod er træt af, at forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik fortsat er et overordnet dansk anliggende.

“Vi har et ønske om, at det er vores unge, der patruljerer vores farvandsgrænser og udfører fiskeriinspektioner og lignende. Det er jo ikke kun vores egne flådefartøjer, der er en del af havet heroppe. Der er jo mange nationaliteter til stede,” siger Pele Broberg.

Powered by Labrador CMS